Langli Skole.

Indtil 1898 måtte børnene på Langli gå i skole i Ho eller Hjerting om vinteren. Børnene boede så på fastlandet og tjente de steder, for at kunne gøre gavn for føden. Men i 1898 var der så mange børn, at Langli var berettiget til egen skole. Der skulle være mindst 7 skolesøgende børn. Jes Ebsen og Jeppe Christian Sørensen søgte ved amtet at få en skole oprettet. I 1900 var der 15 børn under 14 år.

I 1899 blev der indrettet en skole i en aftægtsbolig. Den første lærerinde var den 23 årige Dagmar Kehlet som kom fra Eltang ved Kolding. Claus Sørensen beskriver hende som en lille bestemt dame der lærte børnene meget.  Hun blev gift med Claus Sørensens bror, Søren Peder. Hun var lærerinde på skolen i 3 vintre.

Derefter var der skiftende lærerinder på øen. Når skolen sluttede 15. april fik de ikke løn inden vinterskolen begyndte. De søgte derfor andre steder hen.

Først 10 år senere i 1908 blev der bygget en skole, den var 6x6 meter. Den indeholdt skolestue, værelse til læreren, køkken, forstue, toiletter og brændselsrum.

I 1912 blev den kun 17 årige Niels Raun Petersen, Oksby ansat som lærer. Han havde præliminæreksamen og sognerådet mente, at han kunne bestride embedet.
Det var en vinterskole, undervisningen startede 15. september og sluttede 15. april med en eksamen. I protokollen ses det, at nogle af børnene først startede senere på grund af tjeneste.

Stormfloder i 1909 og 1911 havde ødelagt huse og marker så øen blev fraflyttet i 1913.
Den sidste eksamen blev afholdt den 11. april 1913 for 8 elever.
”Afholdt eksamen i Langli Skole den 11 April 1913 og fundet, at Børnene var vel undervist og havde gode Kundskaber.

                                                V. H. Dannemand, Formand for Skolekommissionen”
Kilder: Skoleprotokol, A. Ebsen erindringer i Vestkysten 1962, Claus Sørensens erindringer 1888-1910

Langli – historie

Langli oprindelig Langeleje er en ubeboet dansk småø (hallig) i Ho Bugt i nærheden af Esbjerg ved den jyske vestkyst. Øens klitter er op til 14 meter høje. 1982 blev Langli købt af staten og forvaltes i dag af Naturstyrelsen. I dag er der kun fundamenter tilbage af skole. Et sommerhus, der blev bygget i 1940'erne forvaltes af Naturstyrelsen og bruges som feltstation. Øen hører til Varde Kommune i Region Syddanmark og ligger i Blåvandshuk Sogn.

Den 0,8 km² store Langli har en længde på to kilometer fra nordvest til sydøst og en bredde på 500 meter. Øen kan kun nås til fods ved ebbe via en 4 km lang ebbevej som er markeret med pæle i havbunden. Ebbevejen løber fra Nyeng ved Ho til øens nordvestlige spids. For at beskytte fugleverdenen er det kun tilladt at besøge øen mellem 16. juli og 15. september.

Langli udgør en del af et naturvidenskabeligt referenceområde, der også omfatter Hobo Dyb og den østlige del af Skallingen. Langli er lukket for offentlighedens færdsel det meste af året af hensyn til de mange rastende og ynglende fugle, men der er adgang til øen for publikum fra den 16. juli til den 15. september. Langli huser de vigtigste kolonier af sølvmågesildemåge og stormmåge i den danske del af Vadehavet. Desuden er her en af landets største kolonier af splitterne og en stor bestand af strandskade. Desuden de eneste kolonier (2009) af skestork og skarv i den danske del af Vadehavet. Fuglene og harernes værste fjende er ræven, som af og til benytter ebbevejen. Sker det, vil rævene blive "bortreguleret".

Stednavnet Langli nævnes første gang i 1548. Langli var indtil den Anden store manddrukning 1634 en del af en halvø. Derefter dannedes der på havsiden en anden halvø (Skallingen), der siden den tid har afskærmet Langli fra det åbne hav. Først i 1840 bosatte to familier sig der permanent. De inddigede øen og drev landbrug. I 1911 havde øen 38 indbyggere og sin egen skole. Ødelæggelserne gennem to stormfloder og statens afvisning af at støtte genopbygningen af digerne, førte til at indbyggerne forlod øen i 1913.